Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for Mujo Objects webshop 

Køb

Når du handler i Mujo Objects webshop, vil du modtage en e-mail, der bekræfter din ordre, når du har gennemført betalingen. Du får en vejledning til, hvordan du betaler ved at trykke på ikonet med indkøbsvognen og derefter funktionen ”check ud”.

Stort set alle varer er brugte og findes normalt kun i ét enkelt eksemplar i webshoppen. Varerne sælges ud fra princippet ”købt som beset” – se mere under afsnittet Fortrydelsesret.  Hvis en vare er blevet udsolgt inden din ordremodtagelse, vil vi straks tilbagebetale dit købsbeløb – se mere under 'Betaling'.


Betaling

I Mujo Objects webshop forgår betalingen via PayPal, bankoverførsel eller MobilePay.


Priser

Alle priser i Mujo Objects webshop er i DDK og inklusiv moms. Bemærk, at vi bruger brugtmomsordningen, og at du derfor ikke kan fradrage almindelig købsmoms i dit regnskab.


Der tages forbehold for

Mujo Objects webshop tager forbehold for trykfejl og udsolgte varer samt at farven på produkterne kan falde forskelligt ud, afhængigt af din skærms farveindstillinger. Farverne kan derfor godt afvige fra de egentlige farver. Mujo Objects webshop kan derfor ikke blive holdt til ansvar for det. Vi forsøger så vidt muligt, at beskrive farven i produktbeskrivelsen.


Fortrydelses- og reklamationsret

Vi bestræber os på, at varerne i webshoppen beskrives så nøjagtigt som muligt, og at fotos gengiver varen så nøjagtigt som muligt.

Vi handler med brugte varer og tilstræber altid en høj kvalitet, men det er jo varer, som har været i brug og som derfor i et eller andet omfang bærer præg af dette. Hvilket jo er med til at gøre dem unikke.

Varer der leveres fra Mujo Objects  webshop, har du returret på. Skulle du fortryde dit køb, kan varen leveres tilbage inden 14 dage fra ordredatoen, naturligvis i samme stand, som du modtog den – dvs. ansvaret for varen er dit indtil den er ubeskadiget returneret i Mujo Objects webshop. Når returvaren er modtaget i hel og ubeskadiget stand, vil vi refundere dit købsbeløb. Forsendelsesomkostninger vil dog ikke blive refunderet.

Ønsker du at returnere en vare, vil vi blive glade for at vide det så hurtigt som muligt. Alle vores ting er unikke, og måske en anden kunde netop er interesseret i den vare, du vil returnere.

Returomkostninger er for købers regning. Ved returnering bedes du oplyse ordrenummeret fra den ordrebekræftelse, du fik ved køb af varen. 

Skulle du have spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på mail.  

Eventuelle returvarer skal sendes/returneres til:

Mujo Objects
c/o Sille Jørgensen
Koldbyvej 21
2610 Rødovre

Pakker sendt pr. efterkrav modtages ikke.

For varer som du selv afhenter på ovenstående adresse, er grundreglen den, at varen er købt som beset, og at købsprisen derfor ikke kan refunderes.


Særlige vilkår

Varerne sælges efter særlige regler for brugtmoms.

Disse handelsbetingelser er senest revideret den 1. juni 2017